Velkommen Medlemskab Om P-dellen P-dellens bestyrelse Instruktører Kontakt

Fitnessforeningen P-dellen Lundby


1 / 6
P-dellen Lundby
2 / 6
Vægte og maskiner
3 / 6
Vægte og maskiner
4 / 6
Vægte og maskiner
5 / 6
Indgang
6 / 6
Cardio maskiner

Åben alle dage fra 05:00 til 24:00


Vi giver nu mulighed for, at lokale efterskole-elever eller fraflyttede studerende kan få mulighed for at træne gratis i P-dellen, når I er hjemme hos familien i ferier og weekender. Muligheden for gratis medlemskab: - Gælder max et år – for lokale unge, der er på efterskole eller for fraflyttede lokale unge, der er i gang med første år af en videregående uddannelse. - Gælder kun som forlængelse af mindst et års medlemskab af P-dellen, altså ikke for nye medlemmer. - Kræver, at man registrerer uddannelsessted hos vores kasserer. P-dellen tager forbehold for, at denne ”forsøgsordning” kan fjernes igen, hvis der kommer overbelastning i P-dellen eller ordningen misbruges.


Fitnessforeningen P-dellen i Lundby åbnede i 2014 dørene for motionister fra hele den nordlige ende af Vordingborg Kommune. Fra starten har vi glædet os over den store opbakning og interesse for at dyrke motion. Flere hundrede lokale bruger P-dellen jævnligt, og vi har holdtræning for seniorer og børn/unge (P-kids og P-teens).

P-dellen er et forenings-fitnesscenter, hvilket vil sige, at vores medlemmer ikke kun er medlemmer af et fitnesscenter men også i en forening, hvor alle instruktører og hjælpere er frivillige og ulønnede. Som forenings-fitnesscenter er det et krav, at vores medlemmer skal have instruktion i maskiner og brug af P-dellen, inden man kan komme i gang med træning. Vi tager det super-alvorligt at sætte motionister ordentligt i gang, fordi vi jo ikke har en daglig kontakt. Til gengæld er der efter opstart mulighed for at træne lige præcis, når man har lyst i tidsrummet kl. 5-24.

P-dellen er for alle, og har fokus på helt almindelige motionister, som ønsker at holde sig i form, få mere energi, styrke kredsløb, muskulatur og led. Der er loft på, hvor tunge vægte vi har, og vi er selvfølgelig medlem af DGI og Antidopingdanmark, samt støttet af DGIs projekt Bevæg dig for livet og ikke mindst en række lokal ildsjæle og fitness-helte og -heltinder, der i deres fritid brænder for at hjælpe andre med gode motionsoplevelser.

Hvordan tilmelder man sig, og hvad sker der herefter:

  1. Registrér dig ved at udfylde tilmeldingsformularen.
  2. Vent til en medlemskoordinator kontakter dig for at aftale tid til en instruktionstime. Der kan sommetider være ventetid, fordi vores instruktører er frivillige og som regel på arbejde eller optaget i dagtimerne, så vi beder om tålmodighed.
  3. Efter instruktion bliver du oprettet som bruger i vores adgangssystem, og du kan på den måde lukke dig ind i P-dellen alle dage fra klokken 05 til 24 via din mobiltelefon.
Vi glæder os til at se dig i P-dellen.



Med støtte fra...

Landdistriktsprogrammet Vordingborg Kommune Spar Nord Fonden Tuborgfondet